Bornholm


Forræder-færge

Danmark består historisk af tre hoveddele eller hovedlande, hvoraf det østlige kaldes Skåneland eller Skånelandene og omfatter Halland, Blegind/Blekinge, Skåne og Bornholm. De to andre danske hovedlande er Jylland (Fyn) og Sjælland med omliggende øer.

Siden midten af 1200-årene har målet for den fremvoksende militærmagt på den skandinaviske halvø (Sverrig/Sverige) været at dominere sine vestlige og sydlige naboer, først og fremmest Danmark.

For at splitte Norge og Danmark ad stræbte den svenske militærmagt i første omgang mod vest - ud mod det, som i nutidens svenske sprogbrug kaldes Västerhavet, men som med gamle danske udtryk benævnes Jyllandshavet (Kattegat) og Norgeshavet (Skagerak).

Norge og Danmark havde landegrænse (landemære) i floden Elvens midtfure. Den svenske ekspansion startede i dette område omkring 1255; og man anlagde siden en dansk-fjendtlig by (fæstning) på stedet. Denne er i nutiden vokset til den næststørste "svenske" by, hvis hoveddel ligger på dansk territorium (Askim Herred).

I 1448 overtog tyske greveslægter kongetronen i Danmark, som de har klæbet til lige siden (nu er vi så foreløbig nået til året 2013). Disse tyskere havde (har) Holsten som deres "hjerte", mens Skånelandene var (er) noget mentalt perifert og indbyggerne her at ligne ved bønder i et skakspil, hvorfor det da også var de danske Skånelande, der blev det blodige slagtoffer i magtopgøret mellem den tyske kongeslægt i Stokholm og den tyske kongeslægt i København.

Et i alle måder usympatisk produkt af sidstnævnte "familie" var gift med den svenske hovedforhandler ved roskildeforræderiet fredag 8. marts 1658 (nutidens gregorianske kalender), svarende til fredag 26. februar 1658 efter den da gældende julianske tidsregning.

Ved roskildeforræderiet blev Skånelandene, herunder Bornholm, kastet for de glubske hunde (den svenske militærmagt), for at den tyske "konge" i København kunne beholde sin magtbase, som han kort tid efter benyttede til at indføre diktaturet (enevælden).

Den svenske chefforhandlers medsammensvorne i "ægteseng", i højforræderi og i økonomisk mega-kriminalitet var med hele vejen i forbrydelsens forskellige faser.

Da handlekraftige bornholmere fik afmonteret den svenske besættelsesmagt på øen i december 1658, hvilket førte til, at Bornholm siden slap for svensk "kulturberigelse" - modsat de martrede Skånelande, blev den svenske chefforhandlers kvindelige medspiller sat i fængsel på Hammershus, inden turen gik til statsfængslet i København.

En tidligere ansat i et storsvensk præget "dansk" (skånelands-ignorant) rederi med hovedsæde ved Københavns Havn beklæder nu en ledende post i det rederi, der besejler Bornholm og kaldes "Færgen". Denne har i begyndelsen af 2011 enevældigt bestemt (kamufleret af en groft manipuleret "folkeafstemning"), at en ny hurtigfærge mellem Skåne (Ystad) og Bornholm (Rønne) skal opkaldes efter nævnte statsfange fra Hammershus, hvis fulde medansvar i roskildeforræderiet og den efterfølgende brutale undertrykkelse af Skånelandene ingen med blot en minimal historisk indsigt kan nære tvivl om.

Om den økonomiske og havesyge del af sagen, se her.

At opkalde en færge til Bornholm - af alle steder - efter en medvider og medkonspirator i det højforræderi, der nær havde kostet Bornholm 355 år i den svenske spændetrøje, kan ikke kun forklares ved "historisk uvidenhed", men vidner om ondsindethed, måske endda direkte ondskab.

Hvordan nutidens bornholmere, der i mange tilfælde er tvunget til at benytte det stats- og regeringsstøttede monopolrederis nye forræder-færge, vil reagere, kan man ikke spå om.

Flere aktionsformer er tænkelige.

Een måde at reagere på kunne bestå i bevidst at fravælge den nævnte færge og spare op til en flybillet Rønne-København t/r, hvis man ikke lige er tvunget til at have bilen (og familien) med.

En anden kunne være at betinge sig en afgang med en "søsterfærge", når man bestiller og køber færgebillet, og forlange pengene retur, hvis man alligevel "tilbydes" forræder-færgen.

En tredje kunne være at "dekorere" forræder-færgen med protester i skrift og billede eller med anden form for kunstværk - udvendig og indvendig. På en ikke-hærværksagtig måde.

En fjerde kunne bestå i, at forræderi-modstanderne fortsætter med at indsende læserbreve og synspunkter til Bornholms "borgerlige" avis med jævne mellemrum, indtil forræderi-navnet ikke længere står skrevet på en færge, der forbinder Bornholm med Skåne. I afslutningen af hvert læserindlæg kunne man f.eks. skrive: "I øvrigt mener jeg, at forræder-færgen bør hugges op eller sendes til Stokholm.".

En femte aktionsform, som kunne blive et årligt tilbagevendende højdepunkt på Bornholm - midt i turistsæsonen, kunne være, at fædrelandstro bornholmere fik udstafferet en dukke af halmstrå, som sankt hans aften blev placeret i det endnu utændte båls top, indeholdende hylende, men ganske ufarligt fyrværkeri, som blev antændt, når bålets flammer nåede toppen. Man kunne eventuelt involvere en eller flere af de talrige kulturfremmede "kunstnere", der har invaderet Bornholm, så strådukken fik et dramatisk udtryk, og måske endda en direkte modbydelig fremtoning.
Dukken skulle så forestille den svenske topforhandlers hustruelige medkonspirator fra roskildeforræderiet, efter hvem en færge mellem Rønne og Skåne nu er opkaldt.

Efter mange års måske skrantende tilslutning til sankt hans bål kunne et sådant festfyrværkeri blive et helt tilløbsstykke - måske oven i købet med Bornholms Tidendes redaktør som tilskuer, nu han ikke længere er beskæftiget med manipulerede "afstemninger".

Man bør dog i dén sammenhæng væbne sig mod de bornholmske "underjordiske", som i nyere tid har forladt deres huler og fået etableret hekserikyndige medier (ambassadører) over jordoverfladen, bl.a. i TV2 Bornholms udsendelser.