SkanskDansk
Tjekkiet


Tjekkiet


Václav Klaus, Tjekkiets præsident, har stillet en række spørgsmål til den tjekkiske forfatningsdomstol i juni 2008, men har endnu ikke fået svar på disse. Derfor har han nu rekapituleret spørgsmålene i en længere redegørelse, som kan læses i engelsk version via:

http://www.klaus.cz/klaus2/asp/clanek.asp?id=JEeSosJVW0EF

Her neden for bringes et fyldigt uddrag af denne præsidentens redegørelse af 16. oktober 2009 i dansk oversættelse.

===
Prag, 16. oktober 2009
Svar til forfatningsdomstolen vedrørende lissabontraktaten
[...]

Lissabontraktaten er ikke blot et juridisk-teknisk dokument, som den ofte tolkes som. Traktatens indhold udgør tværtimod et fundamentalt skift i den europæiske integrationsproces hen imod større centralisering af, hvem der har ret til at træffe beslutninger, og derudover henimod en yderligere svækkelse af medlemstaternes bestemmelsesret/rolle (og som følge heraf tillige af de enkelte statsborgeres), til trods for, at dette mål med traktaten aldrig har været genstand for en åben og ærligt formuleret tilkendegivelse.

Den retning og det endemål, den europæiske sammensmeltning er tiltænkt med lissabontraktaten, har på intet tidspunkt været genstand for seriøs offentlig politisk debat, det være sig i EU som helhed eller i de enkelte medlemsstater.

En gruppe fra det tjekkiske parlament, mange eksperter, en stor del af de tjekkiske statsborgere såvel som jeg selv er af den opfattelse, at lissabontraktaten indeholder forpligtelser, der de facto indebærer likvidering af centrale kendetegn ved en suveræn stat.

Den tjekkiske forfatningsdomstol er derfor nu stillet over for en sagsafgørelse af absolut grundlæggende betydning for vort lands fremtid. Domstolen skal nemlig træffe afgørelse om fremtiden for en stat, hvis selvstændighed og suverænitet tidligere slægtled kæmpede for i begge det tyvende århundredes to verdenskrige - en suverænitet, der efterfølgende blev os frarøvet af det totalitære kommunistiske styre.

Tyve år efter genopretningen af vort demokrati og vor suverænitet stilles vi endnu engang over for spørgsmålet, om vi bør - denne gang ganske vist frivilligt - skrotte det at være en selvstændig stat og overdrage beslutninger, der vedrører os selv, til europæiske institutioner, som er hinsides vore landsmænds demokratiske kontrol.

Den tjekkiske forfatningsdomstol har allerede adskillige gange understreget, at de sager, der her undersøges, er af uomtvistelig forfatningsmæssig karakter … […]

Selvom forfatningsdomstolen allerede tidligere har udtalt sig om lissabontraktaten, må det understreges, at disse udtalelser kun vedrørte specifikke detaljer og ikke traktaten som en helhed.

Tidligere bedømmelser af dele af lissabontraktaten kan ikke bruges til af afvise betænkeligheder og tvivl med hensyn til lissabontraktatens forenelighed med vor forfatningsorden. Forfatningsdomstolens opgave nu i oktober 2009 kan følgelig ikke sammenlignes med dens opgave sidste efterår. […]

Jeg er fuldt ud klar over, at den tjekkiske forfatningsdomstols aktuelle overvejelser sker på et tidspunkt, hvor den tjekkiske republik bliver udsat for en overordentlig stor pression, såvel fra visse indenlandske kredse som fra udlandet. Jeg har dog tillid til, at dette ydre pres på ingen måde vil påvirke forfatningsdomstolens vurdering og afgørelse.

På lignende vis kan det ikke tillades, at resultaterne af ratifikationsprocessen i andre lande i EU får nogen som helst indflydelse på den tjekkiske forfatningsdomstols responsum, fordi det her drejer sig om den tjekkiske forfatningsdomstols vurdering af, om lissabontraktaten er forenelig med den tjekkiske republiks forfatning.

Det er også nødvendigt at understrege, at forfatningsdomstolens opgave ikke er at vurdere, om den tjekkiske forfatning er forenelig med lissabontraktaten, men omvendt: om lissabontraktaten er forenelig med vor forfatning.

I betragtning af, at den tidligere bedømmelse af, om lissabontraktaten var i modstrid med den tjekkiske republiks forfatningsmæssige orden, var begrundet i specifikke delspørgsmål, hvor forfatningsdomstolen blot bedømte de særlige tvivlspørgsmål, som senatet fremførte dengang, men ikke, om lissabontrataten i sin helhed var forfatningsstridig, - som følge af alt dette blev de argumenter, som jeg fremførte i min redegørelse i juni 2008, ikke vægtet og overvejet tilstrækkeligt og seriøst. Ja, forfatningsdomstolen indskrænkede sig til blot at svare mig med en enkelt sætning på mine omfattende skriftlige spørgsmål.

Senatorernes aktuelle sagsindlæg, hvis juridiske implikationer er langt mere vidtrækkende, åbner mulighed for at vurdere lissabontraktatens indhold mere grundigt - og tillige mulighed for at vende tilbage til mine tidligere overvejelser. […]

3. juni 2008 sendte jeg et omfattende skrift til den tjekkiske forfatningsdomstol om senatets forslag til vurdering af, om lissabontraktaten kunne indordnes vort forfatningsmæssige system. Dengang i juni 2008 opsummerede jeg emnet i fem spørgsmål, hvilke i den efterfølgende domstolsbehandling ikke er blevet besvaret fuldt ud eller på en overbevisende måde. Og her 16 måneder senere har jeg endnu ikke modtaget noget svar på mine spørgsmål.

Spørgsmål nr. 1: Vil den tjekkiske republik forblive en suveræn stat og fuldgyldig enhed i det internationale samfund, i stand til at opfylde sine forpligtelser i henhold til international ret, også efter at lissabontraktaten træder i kraft?

Forfatningsdomstolen gav ikke noget direkte svar, men fostrede derimod en ny teori vedrørende begrebet suverænitet, nemlig at en sådan kunne deles mellem EU og den tjekkiske republik (såvel som andre medlemsstater).

Selv om udtrykket "delt suverænitet" på det sidste er blevet anvendt temmelig tit, har denne brug dog været begrænset til mere uforpligtende diskussioner. Udtrykket "delt suverænitet" er en åbenlys selvmodsigelse. Vort juridiske system anerkender ikke noget, der kaldes "delt suverænitet", og dette begreb anerkendes da heller ikke i EU's eget juridiske lovgrundlag. […]

Indholdet i begrebet suverænitet er jo, at denne ikke er begrænset, hvad angår magtbeføjelser. At dele en suverænitet er en negation af begrebet. Når forfatningsdomstolen taler om "delt suverænitet", siger den hermed helt tydeligt, at der i lissabontraktatens EU ikke længere vil være noget, der kan kaldes reel suverænitet. Dette er en meget farlig vej at betræde for samfundet.

Jeg tror virkelig ikke, at de tjekkiske grundlovsfædre havde denne form for "delt suverænitet" i tankerne, da de udfærdigede artikel 1 i 1992-forfatningen.

Forfatningsdomstolen har i grunden også besvaret anden del af dette mit spørgsmål, når den hævder, at den tjekkiske republik, betragtet som en enhed i det internationale samfund, med lissabontraktaten ikke længere vil være en suveræn stat og derfor kun kan opfylde sine internationale forpligtelser i "delt suverænitet" med EU. Dette var ikke og er stadig ikke noget acceptabelt svar for mig.

[Herefter følger i Václav Klaus' redegørelse af 16/10-09 spørgsmålene 2 til 5, som kan læses i engelsk version her. De handler i deres grundsubstans om, hvorvidt lissabontraktaten med alle dens mange bilag og floromvundne tvetydigheder er i modstrid med den tjekkiske forfatning, og sluttelig om, med hvilken begrundelse man vil undgå en folkeafstemning om dette. Forfatningsdomstolen har hidtil enten undladt at svare på de af landets præsident stillede spørgsmål eller udtrykt sig i tågede vendinger. Václav Klaus slutter sin redegørelse med følgende ord:]

Mit spørgsmål gik imidlertid på, om den allerede godkendte forfatningslov af 2002 vedrørende folkeafstemningen om den tjekkiske republiks indtræden i EU kan siges at have gyldighed også i forbindelse med lissabontraktaten, som jo ændrer fundamentalt på betingelserne for vor indtræden i EU.

Václav Klaus, Prag, 16. oktober 2009

Læs også interview med Václav Klaus, her.


Statskuppet i Danmark 24. april 2008

Læs videre her og her.

Fra Hiroshima til Fukushima, her.

Om navngivningen af en færge mellem Bornholm og Skåne, her.

EUizmens diktatur, her.

Statskupmagere, her, her.

Skamløse megakriminelle, her.

Malmø: En by i opløsning:
diagnose 2012, her,
diagnose 2010, her.

Om de europafremmede Eu-importerede "nyeuropæere", her.

Skånsk sprog, her.

Skåneflag og fodbold, her.

Powered by CMSimple