SkanskDansk
Forord > Forhistorie > Guldhorn


Guldhorn


I 1639 og 1734 stødte man på to guldhorn i det vestlige Sønderjylland. Kopier af disse guldhorn blev 17. september 2007 stjålet fra en udstilling i Jelling. De originale "horn" blev allerede 1802 nedsmeltet af en tyv i København og dermed ødelagt.

Med relativt gode tegninger af "hornene" som forlæg støbte man dog senere kopier af de ødelagte originaler - første gang i 1861. Det var disse to ældste rekonstruktioner af "hornene", der forsvandt fra den lemfældigt sikrede udstilling i Jelling. Heldigvis blev de hurtigt skaffet til veje igen.

19/9-07 var nyheden om tyveriet i Jalangri (Jelling) nået til Island, hvor det statslige tv (s. 127) skrev følgende:

Danmörk: Gullhornin fundin Danska lögreglan fann í gærkvöld gullhornin tvö sem stolið var af sýningu í Jelling, eða Jalangri, á Jótlandi aðfaranótt mánudags. Þau voru þar í láni frá Þjóðminjasafninu í Kaupmannahöfn. Lögreglan verst allra frétta af því hvernig gullhornin fundust en hefur boðað til fréttamannafundar í fyrramálið. Um 9000 ára bjarnarmynd úr rafi, sem einnig hvarf við innbrotið, er einnig í vörslu lögreglunnar en lögreglan vill ekkert segja um hvort forn gullhálshringur, sem þjófarnir tóku líka, sé kominn til skila.

(Danmark: Guldhornene fundne. Dansk politi fandt i går aftes de to guldhorn, som natten til mandag var blevet stjålet fra en udstilling i Jelling, eller Jalangri, i Jylland. De var der som lån fra Nationalmuseet i København. Politiet nægter at udtale sig om, hvorvidt guldhornene er blevet fundet, men har dog indkaldt til pressemøde i morgen tidlig. En ca. 9000 år gammel bjørnefigur af rav, som også forsvandt ved indbruddet, er også i politiets varetægt, men det vil ikke oplyse, om man har fået nys om den gamle halsring af guld, som tyvene også fik fingre i.)

Det mindste af de to "horn", fundet i det vestlige Sønderjylland 1734, bærer den berømte urnordiske inskription:

ek hlewagastir holtijar horna tawido

Det større "horn" (også fundet i Sønderjylland, men allerede i 1639) havde derimod ingen inskription, men var fyldt med figurer af dyr m.v.

I en traditionel tolkning af dette "horn" opfattes det som et "drikkehorn" eller en "rituel genstand" med et oksehorn som forbillede.

Spørgsmålet er imidlertid, om det overhovedet gengiver et (okse)horn. En alternativ tolkning kunne være, at det drejer sig om en importvare, f.eks. fra det sydøstlige Europa (i eller nær det byzantinske romerrige), hvor guldsmedehåndværket har dybe rødder.

Siden det makedonske felttog til Indus landet og mødet dér med krigselefanter, blev disse levende "kampvogne" efterhånden indført i det seleukidiske militær (fra ca. 300 f.Kr.); og herfra importerede Kartago generalerne siden deres krigselefanter med tilhørende elefanttræningsprogrammer.

Elefanter lever heller ikke evigt, så med tiden fik man adgang til en del stødtænder fra de afdøde kæmper. Elfenben havde fra helt tilbage i stenalderen været et eftertragtet råstof til fremstilling af smykker og redskaber. I hellenistisk-byzantinsk tid fandt man en ny anvendelse for disse lange elefanttænder. Man formede og udsmykkede en sådan stødtand som musikinstrument, en såkaldt oliphant (olifant).

Det er af flere grunde nærliggende at tænke sig, at guldhornene fra Sønderjylland ikke forestiller horn, men derimod olifanter. Den urnordiske inskription på det lille "horn" er ved en sådan tolkning næppe samtidig med støbeprocessen, men indgraveret af en senere "urnordisk" ejer af "guldhornet". Denne har sikkert opfattet det som forestillende et oksehorn, da vedkommende formodentlig ikke har haft en anelse om, hvordan en elefant så ud.

Med mindre han var heruler på hjemrejse.

Hvis "hornet" er en importvare fra guldværkstederne i det sydøstlige Europa, opstår der dog problemer med, hvad Læ-gæst (søn af Holt) kan have ment med ordene "horna tawido", der normalt oversættes med "gjorde hornet" i betydningen "fremstillede hornet".

Har Mr. Lægæst søgt sig hæder ved (stået i læ af) andres arbejde? Eller betyder "tawido" måske noget andet end, at han har smedet hornet? Kan hænde, "tawido" betyder noget i retning af "brugte" (roden i "tawido" er den samme som i engelsk "tool"): at "hornet" således indgik i hans toolkit (værktøjskasse).

At Sønderjylland ikke er den eneste landsdel i det danskkulturelle område, der gennem tiderne har haft forbindelse til det sydøstlige Europa, vidner helleristningerne i Kivik om. Disse er dog muligvis ca. halvandet tusinde år ældre end guldhornene.


Statskuppet i Danmark 24. april 2008

Læs videre her og her.

Fra Hiroshima til Fukushima, her.

Om navngivningen af en færge mellem Bornholm og Skåne, her.

EUizmens diktatur, her.

Statskupmagere, her, her.

Skamløse megakriminelle, her.

Malmø: En by i opløsning:
diagnose 2012, her,
diagnose 2010, her.

Om de europafremmede Eu-importerede "nyeuropæere", her.

Skånsk sprog, her.

Skåneflag og fodbold, her.

Powered by CMSimple