SkanskDansk
Forord > Forhistorie > Kivik helleristning


Kivik helleristning


Vognstyrer i Kivik o. 1300 f.Kr.

I mere end 50 år har det dansksprogede publikum kunnet læse om arkæologi og (kultur)historie i en letfordøjelig form via tidsskriftet Skalk, der med seks årlige numre behandler emner med relation til det område, der efter 1658 kaldtes "Danmark". Skånelandene og disses arkæologiske og historiske levn er således sjældne gæster i spalterne. En undtagelse fra denne hovedregel kunne man møde i Skalk nr. 2/2008 (undertitel "Nyt om gammelt", ialt 32 sider).

På siderne 3-7 i dette nummer bringes en artikel skrevet af Flemming Kaul og Klavs Randsborg med overskriften "Hurtige vogne".

Den tager sit udgangspunkt i de helleristninger, der blev fundet i stenrøsen i Kivik på Skånes østkyst, hvor der er afbilledet noget, der grangiveligt ligner en stridsvogn med vognstyrer og to heste i front, der retledes via tømmer. Artiklen illustreres indledningsvis af et foto af netop dette motiv, og den starter med ordene: "Et af Nordens største oldtidsmonumenter ligger ved fiskerlejet Kivik i det sydøstlige Skåne: en enorm gravhøj udelukkende opbygget af sten fra de nærliggende strandvolde, med andre ord en røse, som bærer navnet Bredarör.".

Den flade stenrøses diameter er ca. 75 meter, berettes det videre. Inderst fandtes en ca. 3 meter lang stenkiste med 8 opretstående, flade kalkstensfliser, der var prydet med helleristninger, bl.a. "hjulkors, særlige hatte og økser, lurer og skibe samt billeder af dyr og mennesker, der udfører rituelle handlinger og går i procession. I forbindelse med en procession ses en tohjulet vogn i tospand. På vognen står en vognstyrer, der kontrollerer hestene med tømmer. Det hele lugter umiskendeligt af religiøs kult, og ingen anden bronzealdergrav i Norden er så rigt udsmykket som Kivik-graven." (s. 3).

Af gravgods fandtes i røsens indre et sværd, en bøjlenål, en knap samt et bronzekar (parallelfund på Bornholm), der "i sin form og udsmykning i øvrigt [er] inspireret fra Mellem- og Sydeuropa. Ud fra gravgodset og billedernes stil kan graven tidsfæstes til omkring 1300 f.Kr. (slutn. af ældre bronzealder ..." (s. 3). "Lignende vognbilleder kendes fra steler rejst over de græske kongegrave ved Mykene på Peloponnes (ca. 1600 f.Kr.)" (s. 3).

Den lette stridsvogn kendes fra Levanten i (den stedlige) Yngre Bronzealder (ca. 1600-1200 f.Kr.). Således brugte Ramses II. sådanne stridsvogne i det berømte slag ved Kadesj i Syrien (ved floden Orontes) ca. 1274 f.Kr., hvor modstanderen var hittiterne og disses storkonge Muwatalli (farao er afbilledet stående på en sådan stridsvogn på et ægyptisk relief).

De to artikelforfatteren konkluderer derefter: "Der er næppe tvivl om, at Kivikgravens tohjulede vogn er et udtryk for påvirkninger fra Middelhavsområdet. Via Mellemeuropa har kendskabet til hesten og dens brug, den tohjulede vogn og det firegrede hjul spredt sig til Norden ved begyndelsen af bronzealderen." (s. 3). Man kan ikke udelukke den mulighed, at sådanne vogne er blevet fremstillet lokalt. På kivikristningen er hestene fremstillet med lange, lave halse.

Resten af artiklen handler om, hvordan man styrede sådanne strids- eller kultvogne med en stikkende kæp, en såkaldt pigstav eller styrepind (latin: stimulus). Rester af sådanne er fundet forskellige steder i det danske kulturområde i grave fra bronzealderen. F.eks. ved Nordby nær Rieseby øst for Slesvig by, i Buddinge ved København og i Strandtved på det sydlige Fyn.

"Der kendes i alt mere end tyve pigstave med metalbeslag fra ældre bronzealder i Danmark, Nordtyskland og Skåne. De stammer alle fra rige grave." (s. 5).

Gravfund fra senere jernalder mangler rester af pigstave, og dette forklares ved, at hesten på denne tid brugtes som ridedyr (i krig), hvorfor det nu var sporer og pisk, der drev denne frem og sikrede kursen (s. 7).

Forfatterne konkluderer: "Gennem pigstavenes lange historie kan vi følge dens forbindelse med aristokratiske miljøer og tilknytning til fin og hurtig vognkørsel." (s. 7).

Et andet kendt arkæologisk fund fra dansk kulturområde er de to guldhorn fra Sønderjylland.

Bemærkninger

Kivikgravens helleristninger er enestående i en nordisk sammenhæng; og holder det stik, at de og graven kan dateres til at være samtidig med de sene faser af det hittitiske rige i Lilleasien og Det Ny Rige i Ægypten (ramessideperioden), er dette ganske forbløffende.

En lille tvivl skal dog her sås, idet arkæologien desværre rummer eksempler på forfalskninger, der har haft til formål at vildlede "de lærde" (eksempel). Hvilke argumenter der måtte foreligge for at kunne afgøre, at Kivikgravens helleristninger - hvis de er ægte - er mere end 3000 år gamle, fremstår ikke ganske klart.

Der findes jo som bekendt ikke nogen kulstof-14 metode til at datere indristninger på sten. Man er således henvist til typologiske dateringer (stilanalyser o.l.) eller usikre petrologiske målinger, hvis man ikke er så heldig at finde stenristningerne i arkæologisk daterbare jordlag; og Kivikgraven blev som bekendt "udgravet" og "rekonstrueret" længe før, moderne naturvidenskabelige dateringsmetoder blev udviklet.

Svenske fangarme i Tyskland

I tysk fjernsyn, ZDF, vistes der 22. august 2010 en film om en "astronomisk kalender", fundet i Mellem-Tyskland: die Himmelsscheibe von Nebra. Den dateres til bronzealderen ca. 1600 f.Kr. (hyksos-tid i Ægypten, hittitertid i Lilleasien, kanaanæisk bronzealder i Levanten).

I tv-indslaget, der varede omkring 40 minutter, omtaltes bl.a. Kivik-røsen "in Sweden" (!); og umiddelbart derefter skibssætningen "Ales Stenar" øst for Ystad, som om denne (vanskeligt daterbare) stensamling skulle være samtidig med Kivik-højen.

Uden overgang omtaltes derefter Solvognen fra Trundholm Mose, uden at det blev nævnt, at dette fundsted befinder sig i Efter-1658-Danmark (på Sjælland). På denne måde blev også Solvognen på behændig vis gjort til "svensk kultur" - fundet "in Sweden".

Det er sandsynligvis "forskere" fra Göternas Carolinska Universität i Lund, der står bag denne udvidelse af "svensk forhistorie" til også at omfatte Skåne og Sjælland.

 


Statskuppet i Danmark 24. april 2008

Læs videre her og her.

Fra Hiroshima til Fukushima, her.

Om navngivningen af en færge mellem Bornholm og Skåne, her.

EUizmens diktatur, her.

Statskupmagere, her, her.

Skamløse megakriminelle, her.

Malmø: En by i opløsning:
diagnose 2012, her,
diagnose 2010, her.

Om de europafremmede Eu-importerede "nyeuropæere", her.

Skånsk sprog, her.

Skåneflag og fodbold, her.

Powered by CMSimple