SkanskDansk
Forord > Hælercentral


Hælercentral


Tilgængelighed

Avisen The New York Times bringer hver måned ca. fem længere artikler med fokus på kunst og design ved en produktiv kunstanmelder (art critic), der hedder Michael Kimmelma. Emnerne er ofte "europæisk" kunst - dækkende hele kontinentet, inklusive europæisk Rusland.

New York Times blev grundlagt i 1851 og har p� hverdage et oplag p� 1.124.700 ex., p� s�ndage 1.669.700 ex.

Tirsdag 11. marts 2008 trykte New York Times en artikel af Michael Kimmelman med overskriften The Spoils of War in Peaceable Sweden (Krigsbyttet i det fredfyldte Sverrig).

Her konkluderer Kimmelman bl.a., at kongressen i Wien i 1815, der satte sig som m�l at nyordne Europa efter napoleonskrigene, er en vigtig skillelinje, n�r talen er om "krigsbytte" (booty, spoils). Han skriver herom: "Not until the Congress of Vienna in 1815 (notice how that date falls after Sweden's empire collapsed, a happy coincidence, no doubt) did countries in Europe generally agree that taking booty was a war crime. So there's a cut-off date, a legal line in the sand.".

At tage (kulturelt) krigsbytte, skriver han her, blev efter 1815 generelt opfattet som en krigsforbrydelse i Europa - et held for Sverrig (!), der krigsr�vede f�r denne sk�ringsdato, f�jer han s� til i en parentes.

Ikke kun jura

Men "krigsbytte" h�nger sammen med "f�lelser" hos de ber�vede, s� sagen kan ikke koges ned til et sp�rgsm�l om blot jura eller logik. Han n�vner i den forbindelse parthenonfriserne fra Athen: "No solution can rely just on laws and logic. The Congress of Vienna in 1815 as the moral dividing line won't satisfy the Greeks, who want Elgin's marbles back. Restitution and patrimony disputes ultimately come down to emotions and the vagaries of realpolitik.".

Anledningen til disse kimmelman'ske overvejelser er, at han har bes�gt det stokholmske Arm�museum, hvor han har beskuet "krigsbytte" fra den svenske "stormakttid".

Modvilje mod Stokholm

Han indleder sin artikel s�ledes (overs�ttelse): "Det er sv�rt at finde et eneste sted i nutidens Europa - og det g�lder ogs� her i det fredfyldte Sverrig, hvor man ikke sk�ndes om kulturarv og krigsbytte. I nogen tid har en h�ndfuld danske nationalister h�jlydt r�bt op om det krigsbytte, som svenskerne huggede for 350 �r siden i en krig mod Danmark. Byttet omfatter en pr�gtig bordhimmel (canopy) fra Kronborg (kendt fra Hamlet fort�llingen). For nylig har nogle i Sk�ne - et omr�de i det sydlige Sverrig, som Danmark afstod i 1658 efter at have tabt krigen - udtalt, at de �nsker bordhimlen tilbageleveret."

Kimmelman fra New York blev noget overrasket over, at nogen i "peaceable Sweden" overhovedet kunne finde p� at kritisere den svenske nationalideologi, og han blev lettere chokeret, da han l�ste om de svenske avisers internetafstemninger vedr�rende Sk�nelandenes tilh�rsforhold ved juletid 2007. Han skriver herom: "An Internet poll by a Swedish newspaper revealed that a majority of residents in the region apparently still harbor dreams of Danish citizenship and resent their calm, polite, democracy-loving Swedish masters.".

At nogen i Sk�ne�efter 350 �rs svensk lykketilstand stadig er modvilligt indstillet over for "deres rolige, venlige, demokratielskende svenske herrer og mestre", kom mildest talt bag p� hr. Kimmelman, s� han besluttede sig for at bes�ge krigsmuseet i Stokholm (Arm�museum) for at l�re mere om den tidligere svenske "storhed" ved bl.a. at studere en udstilling kaldet "War Booty" - "to see if the Swedes had anything to say for themselves.".

H�leren beholder kosterne

Michael Kimmelman l�rte her lidt om det fredfyldte Sverrig, og han skriver: "But into the 18th century, as the show recounts, Sweden stocked its libraries and museums and churches with stolen arms, books, altarpieces, textiles and art by painters ...".

Stokholm dr�mmer imidlertid ikke om at tilbagelevere tyvekosterne, da det var "tidens stil" at stj�le fra andre folkeslag. Dette synspunkt refererer Kimmelman s�ledes: "The show argues that this was the custom of the day and that the best thing now is simply to lay everything on the table for all the world to see. But the clock can't be turned back.".

Kimmelman n�vner svensk kulturelt "krigsbytte", taget i Polen og Tjekkiet, mens det langt mere omfattende, stj�let i Danmark (vest og �st for �resund), ikke n�vnes -�bortset fra bordhimlen fra Kronborg -�naturligvis krydret med en sidebem�rkning om�de "danske nationalisters" �vl og k�vl.

Efter en p�pegning af, at opm�rksomheden i sig selv�holder de�historiske artefakter levende, og at "retf�rdig harme" hos de ber�vede tillige kan spille ind, ender�M. Kimmelman�alligevel (som s�dvane er i s�danne "reportager") med at give "svenskerne" syndsforladelse med ordene: "Objects of historic eloquence, away from their homeland, can be sources of national pride, but they can also be potent diplomats of cultural exchange, so long as they are accessible. Accessibility matters far more than ownership at the end of the day.".

Tilg�ngelighed

Det magiske ord her er "tilg�ngelighed" (accessibility).

Hermed menes, at blot et stokholmsk Arm�museum med �rs mellemrum arrangerer en udstilling, hvor et minimum af de r�vede kulturobjekter g�res "tilg�ngelige", skulle sagen v�re afgjort for h�lerens (stokholmregeringens)�vedkommende.

Herimod m� det indvendes, at der - regnet fra dansk kulturomr�de (vest og �st for �resund) -�er 600-700 km i afstand til disse "tilg�ngelige" og lejlighedsvise mini-udstillinger i h�lercentralen. Transport- og hoteludgifter taget i betragtning er det vanskeligt at kalde noget s�dant for "tilg�ngelighed" - for almindelige l�nmodtagere og bevillingsudsultede forskere, der �nsker at studere den danske/sk�nelandske kulturarv.

Ganske vist er internettet kommet til i det seneste decennium - og dette er i sig selv godt i denne sammenh�ng.

Alligevel m� det med styrke h�vdes, at "tilg�ngeligheden" for dansk - og herunder sk�nelandsk -�kulturarv�ville v�re mangefold st�rre, hvis de fysiske og originale genstande blev opbevaret, bevogtet og i perioder udstillet p� et kombineret museum/bibliotek placeret t�t p� �resund, f.eks. i Lund-Malm� omr�det. Til en finansiering af en s�dan v�sentlig kulturinstitution burde s�vel den danske som svenske stat bidrage -�i det omfang, fondsmidler ikke sl�r til.

Og at placere kulturobjekterne i Sk�ne ville samtidig indeb�re, at Sverrig ikke beh�vede at "udlevere" noget, idet genstandene jo derved�forblev inden for statens gr�nser - i hvert fald s� l�nge Sk�nelandene ikke har genvundet deres selvst�ndighed.

For vestensundske studerende ville en s�dan placering i det �resundsn�re Sk�ne�imidlertid�v�re en markant forbedring af "tilg�ngeligheden".

Michael Kimmelmans artikel om det svenske kulturrov kan l�ses i sin helhed her.

�


Statskuppet i Danmark 24. april 2008

Læs videre her og her.

Fra Hiroshima til Fukushima, her.

Om navngivningen af en færge mellem Bornholm og Skåne, her.

EUizmens diktatur, her.

Statskupmagere, her, her.

Skamløse megakriminelle, her.

Malmø: En by i opløsning:
diagnose 2012, her,
diagnose 2010, her.

Om de europafremmede Eu-importerede "nyeuropæere", her.

Skånsk sprog, her.

Skåneflag og fodbold, her.

Powered by CMSimple