Ondskabens akse


Det europæiske kontinent vånder sig under det ubudne diktatur, som under dække af tomme, men svulstige ord slavebinder de europæiske nationer.

Dette eu-iztiske diktatur har som hovedprincip, at afgørelser af den største betydning for nutidens og fremtidens europæiske folkeslag ikke vedkommer disse, men kun den selvbestaltede mafiaklike af politikere og andre vaneforbrydere, som flokkes i og omkring den belgiske hovedstad som fluer omkring fækalier.

Derfor tillades det ikke slavebefolkningerne i de europæiske nationer at stemme om ændringer i deres egen styreform og ophævelse af de grundlove eller konstitutioner, som er af central betydning for landenes indretning, demografiske sammensætning og overlevelse.

Således kan de enkelte lande, herunder danmark, ikke bestemme over, hvem de vil lukke inden for deres grænser eller tildele borgerrettigheder. Beslutningsretten til sådanne vitale afgørelser er uden folkeligt mandat blevet deponeret i eu-izmens førerbunker, uden at befolkningerne er blevet spurgt.

Tydelige og klare afstemningsresultater fra danmark, holland, frankrig, irland m.fl., der i årenes løb er gået eu-izme-politikerne imod, ignoreres totalt af disse, og "forkerte" afstemningsresultater ændres efterfølgende til "rigtige" ved påtvungne nye afstemninger (den forkastede tekst i ny indpakning), indtil eu-izme-magten har opnået sit mål om den totale kontrol.´

Denne består hovedsagelig i bevidst, kynisk og efter en nøje udtænkt plan at fremme kaotiske tilstande i de 27 "medlemslande" mest muligt og med det åbenlyse mål at få opløst "nationalstaterne"; og hertil bruges især de fra Asien og Afrika eu-importerede europafremmede "nyeuropæere", som de fleste større europæiske byer nu er blevet "kulturbekriget" med.

Først skaber eu-izterne et omfattende kaos, så annoncerer de ankomsten af "den store fører" (eu-izme-magten, lissabonforfatningen, eu-jetunionen), der skal "redde" ofrerne for eu-izternes sataniske forbrydelser.

Denne form for "politik" er for så vidt ikke nogen nyskabelse, men har været afprøvet i skiftende århundreder - og som regel med katastrofale følger.

De eu-iztiske satanister har så for øvrigt været forsamlet i førerbunkeren kort før midsommer 2009, nemlig i dagene 18.-19. juni 2009, hvor de har besluttet, at det "forkerte" resultat ved den tidligere irske folkeafstemning om lissabonforfatningen nu skal ugyldigforklares ved en ny og endelig afstemning, hvor resultatet kun kan blive et "ja" til eu-izme-forbrydernes antidemokratiske forfatning.

I modsat fald vanker der en ny afstemning, og derefter endnu én, indtil resultatet bliver det "rigtige", nemlig "ja" til underkastelse.

Irerne og de andre europæiske folkeslag præsenteres af ondskabens akse ved den sidste af alle betydende folkeafstemninger for et "tilbud, de ikke kan sige nej til". Gør de det alligevel, kan der ikke garanteres for følgerne.

Når irerne har stemt "rigtigt" (uanset hvor længe dette måtte vare), så følger der ikke flere separate folkeafstemninger i væsentlige anliggender om noget som helst, hverken i irland, danmark, tyskland, holland, frankrig eller andre af de 27 EUSSR-distrikter ("lande").

Om Tjekkiet, her.

For at holde befolkningerne hen med snak, arrangerer man så med mellemrum ligegyldige afstemninger, således i "danmark" 7. juni 2009, eventuelt krydret med tillægsafstemninger om sagen uvedkommende spørgsmål.

De væsentlige emner - ophævelsen og den accellererende opløsning af f.eks. den danske grundlov via en overordnet og overstatslig eu-forfatning (lissabonforfatningen) - overlades ikke til en folkelig afgørelse ved frie og almindelige valg. Og har man én gang stemt "ja", fanger bordet som i de gamle folkefortællinger om forskrivninger: "kønne ord, høje idealer, lykke og velstand", som blot skal betales med en lille bagatelagtig modydelse: fortabelse af sjælen.